Kære sejlere
Velkommen til Hou Lystbådehavn, Østjyllands bedst placerede lystbådehavn. Vi er en moderne havn, med mange nye faciliteter. Vores nye servicebygning rummer toilet og baderum, køkken, samt vaskesøjler med vaskemaskiner og tørretumbler. Havnekontoret ligger i den sydlige ende af servicebygningen.
Vores billetautomat er placeret ved havnekontoret og kan betjenes døgnet rundt. Her kan der betales havnepenge og købes havnekort, der kan benyttes til strøm, bad, vask, køb af diesel samt bom til slæbested. Vi har i forbindelse med servicebygning og klubhus lavet en stor dejlig træ terrasse, med grillplads. Legepladsen er ny og ligger lige op af klubhuset, så mor og far kan sidde og nyde udsigten og samtidig holde øje med børnene.
Hou Lystbådehavn er en havn i stærk udvikling. Vi laver jævnligt nye tiltag, så oplevelsen ved besøget kan blive så optimal som muligt. God badestrand både nord og syd for havnen. Den sydlige strand har trappe fra lystbådehavnen.
I gl. Lystbådehavn er der Cafe ved kajkanten, samt kiosk. I Hou by er der flere forretninger, bager, slagter, Cafe, Købmand, Frisør. Fra havneområdet afgår der busser til Odder og Århus, med jævne mellemrum.
Hou by er en rigtig Turistby. Fra 1884 og til 1977 var Hou endestation for Odder banen. Da Hou fik forbindelse med omverdenen fra både land- og søside, ændrede byen sig fra fiskerleje til stations- og havneby.
I dag er Hou en charmerende turistby med, gode forretninger, kro og restauranter.
Fra færgehavnen er der daglige forbindelser til Tunø og Samsø. Nordvest for godset Gersdorffslund ligger ruinerne af voldstedet Bjørnkær – eller Marsk Stigs borg. Voldstedet kan i middelalderen have været et af Marsk Stigs skjulesteder.
Velkommen til Hou - Vi håber i vil nyde jeres ophold
Palle B. Johansen
Havnefoged