Hou Lystbådehavn er en meget populær havn og derfor er der også stor interesse i at få en plads. Aller der ønsker at leje eller købe en plads, skal henvende sig til havnekontoret eller på mail:  info@houhavn.dk

Vi har i øjeblikket ca. 30 på venteliste fordelt over havnens 10 pladsstørrelser, der er dog flest på venteliste til de store pladser.
Du er altid velkommen til at komme ind og se ventelisten på havnekontoret.
 


Pladser til salg pr. 31.01.2012
 

Vi har pt. pladser til salg i flere pladsstørrelser, kontakt Havnefogeden for nærmere info.

Andelshaver på bro 4 med C plads, ønsker at bytte med F plads.


Pladser der ikke benyttes af andelshavere, udlejes for et år af gangen.

Vi arbejder på at kunne tilbyde flere pladser i Hou Lystbådehavn.


Ventelistepolitik kan læses her:

Hou Lystbådehavn a.m.b.a. 

Retningslinjer for venteliste til bådpladser.

Nærværende retningslinjer er vedtaget af Hou Havn`s bestyrelse d. 13 januar. 2009
Bestyrelsen kan uden varsel ændre retningslinjer, såfremt bestyrelsen vurdere, at retningslinjerne ikke fungere efter hensigten,
ligesom bestyrelsen kan fravige retningslinjerne i enkeltstående særlige tilfælde.
I tilfælde af fortolkningstvivl afgøres spørgsmålet endeligt af bestyrelsen.

Intern og ekstern venteliste.

Der føres to overordnede ventelister, en for andelshavere og en for øvrige, herunder eksterne personer. Der ud over føres der en liste, for hver pladsstørrelse.
Andelshavere har fortrinsret til ændring af pladsstørrelse, mens eventuelt køb af yderligere en plads sker på samme ventelistevilkår som eksterne personer.

Gebyr for venteliste.

Havnekontoret opkræver et gebyr pr. år for personer på ventelisten. Gebyret fastsættes af bestyrelsen.
Gebyret opkræves første gang i forbindelse med optagelse på ventelisten, derefter hver år pr. 1. dec. ( i 2009 dog pr. 1. marts )
Gebyret opkræves på den af havnekontoret kendte adresse. Manglende betaling af gebyr, medfører automatisk sletning af ventelisten, mens for sen betaling
sidestilles med nyoptagelse og medfører, at man starter forfra på listen. Der udsendes IKKE rykkere.

Gebyret tilfalder Hou Lystbådehavn a.m.b.a og refunderes ikke.

Optagelse på venteliste

Ved optagelse på ventelisten meddeler den kommende pladshaver, hvilke(n) pladstybe(r) der har interesse.
Ændres de ved optagelsen angivne ønsker om pladstybe(r) efterfølgende, betragtes dette som en sletning og nyoptagelse på ventelisten.

Optagelse sker ved henvendelse på havnekontoret eller ved at sende en mail til info@houhavn.dk med angivelse af navn, adresse, telefon nr.
samt ønsker om pladstype(r). Havnekontoret udsender så faktura til betaling inden 8 dage.

Tildeling af havneplads

Når en havneplads kommer til salg, tildeles pladsen til den øverste på ventelisten med interesse i den pågældende pladstype.
Vedkommende skal i princippet give tilsagn om eller afslå at købe pladsen med omgående virkning, men efter omstændighederne kan havnekontoret dog give vedkommende en kort svarfrist.
Afslås tilbuddet, slettes man af ventelisten, men kan herefter optages på ny, mod betaling af normalt gebyr.

Gebyret for 2011 er af bestyrelsen fastsat til kr. 250,-